Projektleder, Bane

M.J. Eriksson A/S søger en erfaren projektleder til baneafdelingen på Sjælland. Vil du sikre fremdrift og kvalitet på vigtige infrastrukturprojekter?

Projektleder, Bane

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hvordan vil du som Projektleder sikre sikkerhed, kvalitet og fremdrift på nogle af Danmarks mest komplekse baneprojekter?

M.J. Eriksson A/S søger en Projektleder med stærke samarbejdsevner og naturligt lederskab, der trives med at tage ansvar for planlægning, styring og gennemførelse af større anlægsprojekter, fra de første kalkulationer til udførelse og aflevering. Stillingen er forankret i M.J. Eriksson A/S's Baneafdeling på Sjælland, hvor du får en central rolle i spændende og samfundsvigtige anlægs- og infrastrukturprojekter.

Som Projektleder hos M.J. Eriksson bliver du overordnet ansvarlig for projektets gennemførelse, både teknisk, økonomisk og tidsmæssigt. Du får et tæt samarbejde med entrepriseledere, formænd, rådgivere og bygherre og bliver en nøgleperson i at sikre kvalitet, sikkerhed og fremdrift på tværs af projektets faser.

Dine primære ansvarsområder som Projektleder

  • Lede og koordinere projektets gennemførelse fra kontrakt til aflevering.
  • Sikre fremdrift, kvalitet, økonomi og tid i tæt samarbejde med entrepriseledere og formænd.
  • Udarbejde og følge op på budgetter, tidsplaner og risikovurderinger.
  • Lede byggemøder og koordinere indsatsen mellem bygherre, rådgivere og underentreprenører.
  • Understøtte et sikkert og effektivt arbejdsmiljø på pladsen.
  • Bidrage til den tekniske og strategiske udvikling af projekterne og teamet.

Er du M.J. Eriksson A/S's nye kollega?

M.J. Eriksson A/S's dygtige projektledere i MJE lykkes, fordi de formår at kombinere praktisk forståelse med stærk ledelse og et tæt samarbejde med både kolleger og samarbejdspartnere.

For at kunne bidrage på samme høje niveau lægger M.J. Eriksson A/S vægt på, at du:

  • Har en teknisk, ingeniørmæssig eller anlægsfaglig baggrund.
  • Har erfaring med projektledelse inden for anlæg, infrastruktur eller banearbejde. Dvs. at du har kendskab til at udføre og styre de praktiske dele af anlægsprojekter, ikke kun projektledelse, tilbudsgivning eller koordinering af underentreprenører, men også praktisk kendskab til udførelsen af det entreprenørmæssige arbejde.
  • Trives med at have det fulde overblik, fra kontrakter og økonomi til udførelse og samarbejde.
  • Kommunikerer klart og konstruktivt på tværs af fag og interessenter, og at du sætter en ære i kvalitet, sikkerhed og samarbejde.
  • Har en struktureret tilgang og motiveres af at skabe resultater gennem mennesker.

Det praktiske og teamet:

Teamet og hverdagen

Du bliver ansat i Baneafdelingen og tilknyttet M.J. Eriksson A/S's hovedkvarter i Ishøj, men med fokus og tilstedeværelse på større baneprojekter på Sjælland.

Afdelingen består af 20-25 engagerede medarbejdere, der driver både større og mindre baneinfrastrukturprojekter på tværs af landet. Både viden, kompetencer og uddannelse spænder bredt, og der er derfor mange stærke kolleger at finde sparring hos.

Til denne stilling søger M.J. Eriksson A/S en ressource, der har kendskab og erfaring inden for banebranchen, og som med rolig hånd kan eksekvere og varetage projekter, der involverer sporarbejder, afvandingsarbejder, konstruktionsarbejder samt kørestrøms- og sikringsarbejder.

Derfor er der en meget stor og bred koordineringsflade, hvori din erfaring skal bringes i spil for at få tid, økonomi, arbejdsmiljø og sikkerhed til at gå op i en højere enhed. Der er rigtig stor frihed til at præge din hverdag og dit team i den retning, du ønsker.

Som Projektleder i Baneafdelingen møder du en kultur præget af ordentlighed, faglig stolthed og entreprenørånd. M.J. Eriksson A/S's maskiner og mandskab har i de seneste år sat aftryk på renoveringen af Slagelse Station, DSB Værksteder i København og Næstved samt banearbejder mellem Fredericia og Padborg, og du bliver en del af det næste kapitel.

M.J. Eriksson A/S tilbyder dig en arbejdsplads med trygge rammer og gode udviklingsmuligheder. Du får ansvar og indflydelse fra dag ét, og du bliver understøttet af et erfarent ledelsesmiljø med fokus på sparring, kvalitet og læring.

Hos M.J. Eriksson A/S bliver du en del af det faglige fællesskab, hvor der lægges vægt på videndeling og personlig udvikling. Du tilbydes løbende kompetenceudvikling gennem kurser og efteruddannelse, der matcher dine mål og projektets behov.

Løn efter kvalifikationer.

Spørgsmål og ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: M.J. Eriksson A/S afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette er fundet.

Kontakt: Ved spørgsmål kontakt Banechef Marianne Williams Broch på e-mail: mwi@mje.dk eller tlf. 40380081. Eller kontakt Kontraktchef André P. Olsen på tlf. +45 52212695 på hverdage mellem kl. 9-14.

M.J. Eriksson A/S ser frem til at modtage dit CV og høre, hvordan du kan bidrage til M.J. Eriksson A/S's fælles succes.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn M.J. Eriksson A/S
Location Icon
Adresse Brogrenen 10, 2635, Ishøj
Calendar Icon
Kontaktperson Marianne Williams Broch
Email Icon
Email mwi@mje.dk
phone Icon
Telefon 40380081
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Brogrenen 10, 2635, Ishøj

Se større kort