Ledsager

En ung kvinde i Ishøj søger en ledsager til at dele fritidsaktiviteter som shopping og svømning. Har du lyst til at gøre en forskel?

Ledsager

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ledsager søges til en ung kvinde på 24 år i Ishøj med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er en deltidsstilling, hvor ledsageordningen bruges til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig. Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Borgeren er diagnosticeret med Rubinstein syndrom og er ikke alderssvarende, hvilket betyder, at hun på nogle punkter kan være som et 6-årigt barn, der har brug for støtte. Hun er rigtig god til skriftlig kommunikation og aftaler, men er en ret stille pige, især når hun ikke kender den pågældende. Når hun er tryg, kan hun sagtens selv fortælle og fungerer helt klart bedst i 1:1 kontakt.

Borgeren kan i trafikken blive usikker og har svært ved at konsekvensberegne. Ledsageren skal derfor være opmærksom på konstant at være sammen med hende, når I er ude. Hun er en glad og smilende ung kvinde, men kan dog godt blive lidt forvirret og finde på at sige nej, bare for at sige nej. Her kan hun have brug for, at man forklarer, hvad konsekvensen er ved at sige nej til dette. Hun kan også have svært ved at foretage valg, og her skal ledsageren være god til at forklare mulighederne.

Borgeren ønsker ledsagelse til aktiviteter som shopping, gåture, biografture, frokost eller en is, samt eventuelt koncerter, for eksempel Sølund Festival. Derudover vil hun også rigtig gerne ud at svømme i svømmehallen, hvor ledsageren skal med i vandet, mest for hyggens skyld. Borgeren klarer dog omklædning og vask selv.

Borgeren har 15 timer per måned til ledsagelse. Der ønskes ledsagelse én gang om ugen, og hun vil rigtig gerne ud fredag, hvor hun har fri hele dagen, eller i weekenden. Det kan også være enkelte hverdage efter kl. 16. Aftaler laves i samarbejde med borgerens mor.

I kommer rundt med offentlig transport, og borgeren har et ledsagerkort, som kan bruges ved indgange og lignende. Der søges en frisk ledsager, der har lyst til de samme aktiviteter som borgeren, og det er et krav, at ledsageren er ikke-ryger.

Timelønnen varierer i forhold til, hvor i landet borgeren bor:

  • Hverdage: Ca. 170 kr.
  • Lørdage: Ca. 180 kr.
  • Søndage: Ca. 190 kr.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 2635 Ishøj
phone Icon
Telefon 36 34 81 28
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2635 Ishøj

Se større kort