18. september 2026

Sygefraværet i Ishøj Kommune er faldet til under landsgennemsnittet

Efter flere års fokus på trivsel og mindre sygefravær er antallet af sygedage blandt kommunens medarbejdere nu faldet til 15,7 dage.

Sygefraværet i Ishøj Kommune er faldet til under landsgennemsnittet
Af: Isabella Fuglsang | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Sygefraværet blandt medarbejderne i Ishøj Kommune er faldet til 15,7 dage. Det er dermed under landsgennemsnittet for kommunerne, som ligger på 15,9 dage.

Siden 2023 har Ishøj Kommune arbejdet målrettet med at nedbringe sygefraværet gennem projektet ”Mere nærvær – mindre sygefravær”. Her har både ledere og medarbejdere været involveret i arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø.

Ifølge kommunen er der blandt andet blevet arbejdet med at gøre sygefravær til et fælles ansvar på arbejdspladserne. Det sker blandt andet gennem dialog i de lokale medarbejderudvalg og ved hjælp af forskellige værktøjer, der skal sætte fokus på årsagerne til sygefravær.

Kommunen har også udarbejdet en guide sammen med ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Guiden skal give medarbejdere og ledere et fælles sprog omkring sygefravær.

Fra 13,6 til 18,6 dage under corona

Sygefraværet i Ishøj Kommune steg markant under coronapandemien. I 2019 lå det på 13,6 dage, mens det i 2023 var steget til 18,6 dage.

Særligt på de store velfærdsområder var sygefraværet højt, blandt andet blandt lærere, pædagoger samt social- og sundhedsmedarbejdere.

Kommunen oplyser samtidig, at sygefraværet på social- og sundhedsområdet sidste sommer blev målt til det laveste blandt landets kommuner.

Nøgleord
ArbejdsmarkedKommuneSundhed
Event Information