11. september 2026

|

Pressemeddelelse

Fire år med håndboldskole for udsatte børn i Ishøj

For fjerde år i træk lukker Ishøj Håndbold Klub dørene op for Get2Sport håndboldskolen. Her kan børn i udsatte boligområder prøve kræfter med håndbold med fællesskab og tryghed i fokus.

Fire år med håndboldskole for udsatte børn i Ishøj
Af: DanskHåndbold | Foto: DanskHåndbold

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

 I weekenden bliver håndboldhallen et frirum for børn i udsatte boligområder. Her kan de lege, grine og spille bold sammen uanset baggrund og erfaring. Ishøj Håndbold Klub har med initiativet skabt et tilbagevendende højdepunkt for børn og unge i lokalområdet.

Vi afvikler Get2Sport håndboldskole for at skabe en god oplevelse for både børn og trænerne i klubben. Målet er at få flere børn til at opleve, hvor sjovt det er at gå til håndbold i Ishøj Håndboldklub, siger Fillip Madsen, der er ungdomsansvarlig i Ishøj Håndbold

Fællesskaber for alle

Get2Sport håndboldskolerne er en del af et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund og DanskHåndbold, der siden 2005 har haft til formål at nedbryde sociale barrierer og åbne døren til idrætten for flere mennesker.

I løbet af efteråret bliver der afholdt Get2Sport håndboldskoler i fem foreningerpå tværs af landet.

Vi er utrolig glade for, at vi igen i år kan afvikle Get2Sport håndboldskolerne sammen med DanskHåndbold. Foreningsfællesskaberne skal være for alle, og håndboldskolerne giver os en fantastisk mulighed for at åbne døren til både håndbolden og foreningslivet for børn og unge, som ikke nødvendigvis er vokset op med idrætten og det danske foreningsliv som en naturlig del af dereshverdag, siger Kristina Lind Thrane, der er projektleder for Get2Sport.

Forhåbentlig bliver dagene på håndboldskolen for nogle af deltagerne også et første skridt ind i et stærkt og varigt foreningsfællesskab.

Besøg

Formanden for DanskHåndbold Øst, Troels Hansen, besøger desuden håndboldskolen lørdag d. 12. september. Derudover deltager Lars Kruse fra Get2Sport også.

Udover Ishøj Håndbold Klub afholdes der get2sport håndboldskole hos Kvaglund i Esbjerg, OH77 i Odense, IF Stadion i Brønshøj-Husum og i AG Håndbold i Albertslund.

Håndboldskolen løber af stablen fra den 12. til den 13. september.

Nøgleord
Børn & ungeSportFritid
Event Information